Lidt om os og hvem vi er

Velkommen til Ansgar

Ansgar er et fællesskab i folkekirken med tilknytning til Indre Mission. Her mødes børn, unge og voksne for at lære mere om Gud og dele tro og liv med hinanden. Vi lægger stor vægt på dialog og åbenhed – uanset om du er vokset op i en troende familie eller blot er nysgerrig og ønsker at udforske din tro.

Ansgar - et fællesskab for alle

Vi ønsker at være et fællesskab med plads til alle, uanset alder, erfaring med tro, uddannelse eller livssituation. I og omkring Ansgar arrangeres forskellige aktiviteter. Tirsdagsmøderne indeholder oftest undervisning, sang, bøn, fælles refleksion eller bibelstudium. Ved fredagsmøderne fylder det sociale mere med fællesspisning, leg og kreative indslag.

Vi ønsker, at oplæg og undervisning formidles i et nutidigt og letforståeligt sprog, ofte med brug af visuelle og kreative elementer. Der er altid rum til at stille spørgsmål, dele personlige erfaringer eller modtage forbøn, hvis livet er svært.

Ansgar - et missionshus for alle

Ansgar er et missionshus – et sted, hvor mennesker mødes for at tale om tro, lytte, stille spørgsmål og finde fællesskab. Vi er en del af Indre Mission i Danmark som ønsker at skabe fællesskaber, hvor troen på Jesus kan blive levende og give mening i hverdagen. Missionshusene er steder, hvor man kan møde andre, stille spørgsmål og finde fordybelse – uanset om man er nysgerrig på Gud eller allerede lever med en kristen tro. Derfor er Ansgar et sted for både dig, der er nysgerrig på tro, Gud og kristendom – og dig, der allerede tror.
 


Har du spørgsmål eller vil du vide mere?
Kontakt - Formand: Daniel Kjær på tlf.: 20 65 73 89

Bibelord fra JesusNet

    • Birkerød IM
    • Birkerød Missionshus
    • Dambakken 8
    • 3460 Birkerød