Tilbud i Ansgar

I Ansgar har vi flere gode tilbud:

Tirsdagsmøder:

Cirka hver anden tirsdag er der møde i Ansgar for mennesker i alle aldre med bøn, undervisning, oplæg, samtale og hyggeligt fællesskab.

Indholdet af tirsdagsmøderne planlægges for et halvt år af gangen og kan ses i vores kalender (se menuen til venstre).

Bibelstudie:

Bibelstudie er et lille fællesskab, hvor man bedre har mulighed for at lære hinanden at kende og dele erfaringer med Gud.

En bibelstudiegruppe består af ca. 4-9 personer, som mødes 1-2 gange om måneden for sammen at studere og samtale om udvalgte tekster fra Bibelen.
Vi mødes enten i private hjem eller i vores missionshus Ansgar. Alle, der har lyst til at lære mere om Bibelen, er velkommen i en bibelstudiegruppe. 

Vi finder sammen ud af hvilke bibeltekster, vi ønsker at læse, om vi skal synge, når vi mødes osv.

Kontakt formand Daniel Kjær 20 65 73 89 for yderligere information.

Søndagshygge:

Et par gange om året har vi søndagshygge, hvor vi mødes i private hjem til en hyggelig eftermiddag.

Der bliver serveret saft, kage og kaffe, der vil være andagt og sang, og der vil være tid til "fri leg".

Se i det aktuelle program, hvornår der er søndagshygge næste gang.

Fredagsmøde:

Et par gange om året har vi fredagsmøder med fællesspisning, aktiviteter for børn og voksne, sang, bøn og at være sammen om Gud.

Et typisk fredagmøde kan se sådan ud:
Kl. 17.00: Drop-in
Kl. 17.45: Mad
Kl. 18.30-20.00: Fællesmøde
- der er kaffe, saft og kage.

Aftenen slutter kl. 20.00, men man er meget velkommen til at blive hængende!

Se i det aktuelle program, hvornår der er fredagsmøde næste gang.

Bibelord fra JesusNet

    • Birkerød IM
    • Birkerød Missionshus
    • Dambakken 8
    • 3460 Birkerød